Fakta om humor

Latter og smil i arbejdstiden vægtes højt af medarbejdere, når de skal prioritere, hvad der gør en arbejdsplads god.

Det viser en undersøgelse fra HK/Privat, som analyseinstituttet Wilke har lavet.95% af de adspurgte HK-medlemmer har svaret, at humor på arbejdspladsen i høj grad eller i meget høj grad betyder noget for deres arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Humor ligger på andenpladsen kun overgået af spændende arbejdsopgaver, som er den ting, de adspurgte vægter højest. At der er plads til et godt grin i arbejdstiden prioriteres dermed højere end fleksibilitet i arbejdsdagen, resultater, tid til at løse arbejdsopgaver og ro til at arbejde effektivt. I bund ligger et røgfrit miljø, at virksomheden er velanset, og at virksomheden har en god frokostordning. (HK/privat – 18.04.2006)

Humor styrker samarbejdet.

Humor er et nyttigt redskab til:

  • at håndtere hverdagen
  • at binde folk sammen
  • at skabe en følelse af samhørighed og identitet.

Derfor kan humor kan være særlig fordelagtig i forbindelse med teamarbejde. “De mennesker, der er i stand til at grine af sig selv eller af en arbejdsopgave, der ikke lykkedes i første omgang, vil folk gerne arbejde sammen med en anden gang. Det er sådan nogle mennesker, der er motiverede for at sige “det var sgu ærgerligt, men nu prøver vi bare igen”. (Martin Führ, humorforsker, psykolog, tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet)

Latter frigiver endorfiner, som er kroppens egen morfin.10 minutters latter frigiver det samme antal endorfiner som 20 minutters sex eller 30 minutters jogging.

  • Latter øger lungekapaciteten og dermed iltindholdet i blodet.
  • Latter masserer de indre organer, der kommer øget blodtilførsel til muskler og indre organer og fordøjelsen stimuleres.
  • Latter forbrænder kalorier.
  • Latter øger antallet af hvide blodlegemer i kroppen og styrker immunforsvaret.

Humor er det nødvendige svar i en foranderlig verden, hvor man aldrig har perfekt viden og total magt over tingene.

Den virkelighed vi lever i, er uoverskuelig. Ingen kan overskue alle faktorer og dermed have perfekt viden om hvordan det vil gå. Derfor vil mennesker, herunder ledere og medarbejdere, altid skulle handle i en verden som de kun delvis fatter, og hvor de derfor jævnligt tager fejl. Det er her humoren mest nødvendigt kommer ind som menneskeligt redningsudstyr. Den gør det muligt at overleve i en verden hvor der jævnligt er en iøjnefaldende afstand mellem det man ville, og det som blev virkelighed. Og det gælder ikke kun når det går værre end man håbede og forudsagde. Også i de tilfælde hvor det går bedre end frygtet uden at man helt forstår hvorfor, kan humor være nødvendig når man skal forklare det. (Klaus Kjøller i ´Ledelse med humor´)

Man mister tidsfornemmelsen, når man har det sjovt og nærmer sig en tilstand af flow.

Innovation handler blandt andet om ledelse af sig selv og andre. Om at skabe rutiner, der øger effektivitet og rentabilitet og frisætter den enkelte til at tænke nyt. Om hvordan man gør jobbet meningsfuldt.hver dag. Hårdt seriøst arbejde bør også være sjovt, for så kan man arbejde endnu bedre og endnu længere. Sjov stimulerer en indefra og driver en fremad, uden at det føles som hårdt arbejde. Sammenfattende kan vi sige, at det handler om frihed til at vælge fra og til, ansvar for at forandre og forbedre; og rutiner til at skabe rum for innovation; det skal give mening; det skal være sjovt. (Jørgen Thorball og Finn Kollerup ’Innovation for ildsjæle og vandbærere´)